Mariager

43-årig motorcyklist død efter sammenstød med tog på veteranbanen

Veteranbanen ved en overskæring som den, hvor ulykken skete. Arkivfoto: Anders Riis

Motorcyklisten kolliderede med toget ved en overskæring syd for Mariager. Ulykken kostede motorcyklisten livet.

Et veterantog og en motorcykel kolliderede onsdag syd for Mariager. Det meddeler Nordjyllands Politi.

Ulykken indtraf kort før klokken 13:00 i en overskæring på Kjellerupvej ved byen Svenstrup syd for Mariager.

Ulykken kostede den 43-årige livet, og politiet oplyser er tale om en mand fra lokalområdet.

Vi har haft en indsatsleder, flere patruljer og en bilinspektør til stede for at undersøge forholdene. Ulykken skete ved en overskæring, der har lys- og lydsignal men ingen bomme, siger vagtchefen til TV2nord.

Der var ikke nogen passagerer med toget, da ulykken indtraf, men der var en lokofører og en togfører med.

Det nøjagtige hændelsesforløb op til ulykken er fortsat uvist, men myndighederne arbejder på sagen.- Det er en overskæring, hvor der ifølge indsatslederen på stedet er lyssignal og lydsignal, men ingen bomme, fortæller vagtchefen til Randers Amtsavis.

Kommentarer