Mariager

Bamsedag hos Veteranbanen fra Handest til Mariager

Bamse Bo har lavet en aftale med lokomotivføreren på diesellokomotivet, at når toget holder stille på Mariager station eller Handest station, kan børnene og deres bamser komme op i førerhuset og se, hvordan der ser ud inde i et lokomotiv. Foto: Asger Christiansen

Søndag den 21. august holder de plyssede venner deres årlige ’fætter- og kusinefest hos Veteranbanen mellem Handest og Mariager.

Søndag 21. august kan alle børn i alderen 4-11 år køre gratis med veterantoget, hvis de vel at mærke er i selskab med deres yndlingsbamse. 

Denne dag er der nemlig BAMSEDAG ved Mariager-Handest Veteranjernbane. 

Veteranjernbanens maskot ”Bamse Bo”, der til dagligt bor på Mariager Station, inviterer alle børn under 12 år med på gratis togtur, hvis de altså medbringer en bamse og er i følgeskab af en voksen.

Kom og få en dejlig dag med gode oplevelser for hele familien og ikke mindst bamserne!

 Læs mere om veteranjernbanen og køreplan her: www.mhvj.dk

Bamserne og deres plyssede venner holder fætter- og kusinetræf hos veteranbanen i morgen. Foto: Asger Christiansen
Søndag den 21. august håber Bamse Bo at få besøg af rigtig mange af sine plyssede fætre og kusiner til en hyggelig dag hos veteranbanen. Foto: Asger Christiansen

Kommentarer