Midsommervandring langs Mariager Fjord
Traditionen tro inviterer Birgittaforeningen i Mariager til Midsommervandring langs Mariager Fjord.
Med Jørgen Kruse som turguide og fortæller vandrer vi denne aften fra Mariager kirkes parkeringsplads og ud langs Mariager fjord.
Turen på cirka fem kilometer foregår i roligt tempo, og undervejs vil deltagerne blive underholdt med med en af Johannes Møllehaves herlige fortællinger; om det i år så bliver om ‘Adam og Eva’, ‘En springende hval’, eller måske noget helt tredje, er foreløbig Jørgen Kruses hemmelighed.
Alle er velkomne til arrangementet, som foregår tirsdag 21. juni med start fra Mariager kirkes parkeringsplads klokken 18.30.
Vandringen afrundes omkring bålpladsen i Klosterhaven med sang, hyggeligt samvær og lidt til ganen.
Kommentarer